FOTO: Arkiv
Annisse, 3. september 2024 – Nordsjællands Politi oplyser klokken 18.21 via mediet X at de tirsdag er til stede ved Arresø i Annisse, hvor en paraglider er styrtet ned i vandet. Øjenvidner rapporterer, at paraglideren blev set svømme mod land.
Politiet har igangsat en eftersøgning for at sikre, at personen er i god behold.
Borgere med informationer om hændelsen opfordres til at kontakte politiet på telefonnummer 114.
Klokken 20.44 oplyste Nordsjællands Politi at de har indstillet eftersøgningen på stedet for i aften, da de formoder at personen selv er kommet i land.
Politiet opfordrer stadig til at ringe 114 ved kendskab til sagens omstændigheder.
https://twitter.com/NSJPoliti/status/1831004710460948949






