25-10-23 Dæmningsbrud i Odder

Dæmningsbrud ved Rathlausdal gør blandt andet at private boliger, Odder Bibliotek og Odder Museum er hårdt ramt af vandmasserne.

Odder Kommunes krisestab er aktiveret på baggrund af de kraftige oversvømmelser, som Odder midtby er ramt af her til morgen.

Østjyllands Brandvæsen har i nat aktiveret Plan for Vejrligshændelser og brandvæsenets indsatspersonel har siden 02.30 arbejdet intensivt på at håndtere et dæmningsbrud ved Rathlausdal.

Brandvæsenet har indsat mobil pumpekapacitet ved Mejerivej for at hindre yderligere oversvømmelser. Foruden private boliger er særligt Odder Bibliotek og Odder Museum desværre hårdt ramt af vandmasserne.