30-11-23 30 årige mand dømt for digitale seksuelle krænkelser af børn

BILLEDE/ARKIV FOTO

KILDE/SØNDERJYLLAND POLITI

I dag faldt der dom i en sag om digitale seksuelle krænkelser af børn. Sagen har vært kørt for delvist lukkede døre af hensyn til de forurettede. En 30-årig mand fra Esbjerg Kommune fik dom i sagen.


I slutningen af maj 2020 modtog Syd- og Sønderjyllands Politi anmeldelse om, at en 13-årig pige i april 2020 var blevet udsat for ulovlig tvang på det sociale medie Snapchat.



Oplysninger fra Snapchat ledte politiet på sporet af en dengang 27-årig mand fra Esbjerg Kommune. Manden blev anholdt og varetægtsfængslet i december 2020.



I forbindelse med anholdelsen beslaglagde politiet blandt andet hans computer og mobiltelefon, som blev gennemgået af efterforskerne på sagen. De fandt materiale, som viste, at manden også havde udsat mange andre børn for lignende forbrydelser.



Den 30-årige mand sad varetægtsfængslet frem til 7. januar 2022, hvor efterforskningen i det store hele var afsluttet.



Herefter gennemgik anklagemyndigheden sagens omfattende materiale og rejste den 26. oktober 2022 tiltale for ulovlig tvang, blufærdighedskrænkelse og besiddelse af børnepornografisk materiale.



Den 16. oktober i år begyndte retssagen. Sagen har kørt for delvist lukkede døre af hensyn til de forurettede. Mange af de forurettede børn har afgivet forklaring i retten, og derudover har det digitale bevismateriale været afgørende.



I dag faldt der så dom i sagen, og den nu 30-årige fik 2 år og 3 måneders fængsel.

Skriver Sønderjyllands Politi i en Pressemeddelelse.