23/01-24 Grisetransport i risiko for at vælte

FOTO: Google Maps

 

Østjyllands Politi oplyste tirsdag klokken 13.40 på det sociale medie X, at de har været nødsaget til at afspærre motorvej E45 i sydgående retning nord for Aarhus, da en grisetransport er i risiko for at vælte og skal stabiliseres.

 

Politiet oplyser desuden, at trafikken ledes af ved afkørsel 46 Hinnerup. Man håber at kunne genåbne motorvejen om en lille times tid

 

!! OPDATERING !! – Østjyllands Politi oplyser at den ene vognbane er genåbnet og trafikken ledes forbi i lav fart.

Politiet forventer at være færdige på stedet og at kunne åbne begge kørebaner i sydgående retning i nærmeste fremtid, men opfordrer til, at man kører forsigtigt.