15-03-24 To 16-årige efterlyses i forbindelse med overfald i Horsens

BILLEDE/Sydøstjyllands Politi

To 16-årige er mistænkt for at have udøvet vold og trusler mod en person, der blev overfaldet i Horsens den 1. marts. Politiet ønsker derfor offentlighedens hjælp til at finde frem til de to.

Det drejer sig om to 16 årige. De er begge mistænkt for kvalificeret vold, røveri, vidnetrusler og frihedsberøvelse.

Alle, der har oplysninger om, hvor de to befinder sig, bedes ringe til Sydøstjyllands Politi på telefonnummer 1-1-4.

Sydøstjyllands Politi har i samme sag anholdt en 15-årig formodet medgerningsmand. Han er sigtet for at have deltaget i overfaldet den 1. marts, og han blev i dag klokken 13.00 fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Horsens, hvor han blev varetægtsfængslet i surrogat i fire uger.

Sydøstjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger om sagen eller de efterlyste at dele med offentligheden. opdatering de er begge to anholdt og varetægtsfængslet.

Kilde/Sydøstjyllands Politi