21-03-24 Skyderi i Herning: 20-årig anholdt

Midt- og Vestjyllands Politi har anholdt den ene af de tre eftersøgte formodede gerningsmænd, der onsdag aften den 20-03-24 deltog i et opgør i det centrale Herning.

Onsdag aften lidt efter klokken 18 blev en 22-årig mand ramt af skud i det centrale Herning. Mandens tilstand er stabil, men fortsat kritisk. Politiet formoder, der er tale om et internt opgør imellem fire personer.

Torsdag morgen opfordrede Midt- og Vestjyllands Politi de tre eftersøgte formodede gerningsmænd til at melde sig selv. Det har den ene, en 20-årig mand med bopæl Ikast, nu gjort. Manden lod sig torsdag middag anholde uden dramatik.

Manden ventes fremstillet i grundlovsforhør fredag.

Politiet opfordrer fortsat de to resterende gerningsmænd til selv at melde sig til politiet.

Midt- og Vestjyllands Politi har fortsat en tryghedsskabende indsats i det centrale Herning.

Opdatering. Politiet har udover billeder delt følgende signalement af mændene:

Mand A:
Kurthan Yavuz beskrives som:
19 år
175-180 cm
Almindeligt bygget
Mørkt, kort hår, som er trimmet i siderne
Havde på gerningstidspunktet en sort, hoftelang dynejakke med hætte på
Havde sort hættetrøje på under jakken og sorte bukser og sorte sko med lys bund.
Kurthan Yavuz er fra Herningegnen.
Mand B:

Mand, cirka 20 år
180-190 cm
Spinkelt bygget
Mørkt hår
Havde på gerningstidspunktet sort strikhue på med hvidt logo foran
Havde sort jakke med hætte på
Havde lyse/hvide joggingbukser og sorte sko på.


Hvis du har set de efterlyste mænd – eller ved, hvor de opholder sig, vil politiet gerne høre fra dig. Også hvis du har andre oplysninger, der kan hjælpe politiet i opklaringsarbejdet.

I så fald skal du ringe til politiet på telefon 114.

Kilde/politi.dk/Midt- og Vestjyllands Politi